Silkeborg IF skal resten af sæsonen forsøge at undgå nedrykning fra 3F Superligaen.
Men Kent Nielsen kommer ikke til at kunne gøre brug af Alexander Simmelhack i den næste periode.
Simmelhack er nemlig blevet skadet i forbindelse med en reserveholdskamp, og han er nu blevet opereret i hånden.
Det skriver SIF på sin hjemmeside.
Han skal have gips på de næste 14 dage, hvorefter han for alvor kan påbegynde sin rehabilitering.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg er rigtig ærgerlig over timingen, for tingene spidser til i ligaen, og jeg føler, jeg begyndte at komme godt ind omkring holdet.
- Men nu skal jeg udelukkende fokusere på at blive klar igen hurtigst muligt, så jeg kan komme tilbage og hjælpe holdet i de vigtige kampe i foråret, siger Alexander Simmelhack til klubbens hjemmeside.
20-årige Simmelhack har spillet ni Superliga-kampe i den her sæson.

VM Morgenbriefing: Norge er ude og Argentina gjorde det igen
Hattrick | Afsnit 146Semifinalerne ved VM er nu på plads. Vi ser tilbage på Norges dramatiske exit mod England, endnu et argentinsk comeback og et semifinalebrag mellem England og Argentina.
Læs mere
Silkeborg IF
3F Superliga





































