Ramazan Orazov har spillet sin sidste kamp for Silkeborg IF.
Han har i efteråret været udlejet til FC Elimai i hjemlandet Kasakhstan, og her bliver midtbanespilleren.
Silkeborg skriver på sin hjemmeside, at man har solgt Orazov og dermed gjort skiftet permanent.
Det skaber glæde hos sportschef Jesper Stüker.
– Da vi i sommer udlejede Ramazan, var det med et håb om, at aftalen til nytår skulle gøres permanent. Derfor er vi glade for, at Ramazan har præsteret så godt i Kasakhstan, at alle parter er blevet enige om et skifte.
Artiklen fortsætter efter billedet

– Vi glæder os over, at Ramazan har fundet melodien igen i sit hjemland, for vi må også i bakspejlet erkende, at det ikke skulle blive i SIF, han fik sit fulde potentiale udløst.
- Vi var dog glade for at have ham i klubben, hvor han bidrog med en stor arbejdsindsats og en professionel attitude. Vi ønsker Ramazan alt det bedste i fremtiden, siger Jesper Stüker til klubbens hjemmeside.
27-årige Ramazan Orazov kom til Silkeborg IF tilbage i sommeren 2024 og nåede at spille 23 kampe for klubben.

Sure Zorniger og europæiske drømme
Ugens Suppe | Afsnit 2Alexander Zorniger lægger offentligt pres på Troels Bech i jagten på nye spillere. Er det bare klassisk Zorniger - eller er der grund til bekymring i OB?
Læs mere
Silkeborg IF
3F Superliga

































