18-årige Martin Staghøj Huldahl kan kalde sig for Skive-spiller i foråret, da han er blevet lejet ud. Han er på kontrakt i Viborg FF det næste halvandet år.
Den unge offensivspiller siger til SIK TV, at han ser frem til at få nogle kilometer i benene på divisionsniveau.
- Jeg vil gerne have noget spilletid, og så var Skive et rigtig godt tilbud. Jeg håber på at kunne spille og få Skive op, hvor det er sjovt, så vi kan komme med i mesterskabsslutspillet (oprykningsslutsspillet, red.).
Huldahl har vist sig at være en målfarlig spiller, da han scorede hele 13 mål i 14 kampe for Viborgs U19-hold i i U19 Divisionen i den seneste sæson. I sæsonen inden nettede han hele 28 gange i 24 opgør.
Det bliver dog noget helt andet at spille i 2. division, vurderer 18-årige Huldahl.
- Jeg har set Skive at spille 1. og 2. division, og jeg har fulgt med. Der er ikke så langt fra Viborg, så jeg har altid holdt lidt øje med dem. Det er en spændende klub, siger Martin Staghøj Huldahl.
Skive indtager sjettepladsen i 2. division.


Skive IK
CampoBet 2. division


































