Emil Berggreen lægger støvlerne på hylden.
Det oplyser den 31-årige angriber på Instagram.
- Jeg har taget beslutningen om at lukke et stort kapitel og stoppe min karriere som proffesionel fodboldspiller.
- Jeg er meget taknemmelig for de store øjeblikke, som jeg har oplevet, og for de mange fantastiske mennesker, som jeg har mødt, skriver Berggreen blandt andet.
Emil Berggreen har stået uden klub siden kontraktudløb i Sønderjyske i sommer.
Artiklen fortsætter efter billedet

I løbet af sin karriere har angriberen været forbi klubber som Brønshøj, Hobro, Mainz, Twente og Braunschweig.
Berggreen har været hårdt ramt af skader, og det har han også sat ord på i sit opslag på Instagram.
- Jeg vil især huske min rejse fra Brønshøj til Hobro, til Braunschweig og videre til Mainz på bare halvandet år. Det var sjovt, men min karriere ville nok have været lidt sjovere, hvis jeg ikke havde haft seks knæoperationer undervejs.
- Et mindeværdigt øjeblik var, da jeg kom tilbage efter at have været ude i to år og scorede inden for få minutter i min første Bundesliga-kamp.
- Det krævede en masse disciplin, men jeg tror, at skaderne gjorde fodbold lidt mere seriøst, end det burde have været.
- På den ene side hjalp det måske, fordi jeg altid prøvede virkelig hårdt, fordi jeg vidste, at det kunne slutte i morgen.
- Men på den anden side havde jeg bestemt ikke roen til bare at stole på processen. Jeg forsøgte at påvirke og kontrollere alt. Jeg savner faktisk at være ubekymret og super upåvirket, som jeg var i starten, skriver Emil Berggreen på Instagram.
Han fortsætter:
- I sidste ende og vigtigst af alt er jeg glad for, at jeg fik mulighed for at spille i Bundesligaen, Æresdivisionen og Superligaen med fantastiske spillere foran fantastiske fans!
- Jeg er taknemmelig for, at min drøm gik i opfyldelse, og jeg er stolt over at have nået et niveau, som er meget svært at nå, og det på trods af en del forhindringer på vejen, lyder det fra Berggreen.
I øjeblikket er Berggreen ansat af Disney+ og er med til at dække Europa League og Conference League.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Sønderjyske
3F Superliga
































