Det har været et forløb af de mere mærkværdige.
I sommer spærrede mange formentlig øjnene op, da Superliga-oprykkerne fra Sønderjyske præsenterede 19-årige Hamza Akman som ny spiller i klubben.
Overraskende fordi FC København havde bejlet til den tyrkiske midtbanespiller otte måneder forinden på bagkant af en sæson, hvor han var anfører for Galatasarays U19-hold og viste sig frem som en stor profil i Istanbul.
Men efter bare tre måneder og blot 27 minutters fodbold mod Solrød gik Sønderjyske og Akman hver til sit, selvom parterne havde indgået en aftale på tre år.
Overgangen fra Istanbul til Haderslev viste sig nemlig at være alt andet end nem, og Thomas Nørgaard fortæller nu til Bold, at tyrkeren ganske enkelt ikke følte sig tilpas, ligesom cheftræneren ikke kunne tilbyde ham den fornødne spilletid lige med det samme.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Grundlæggende er Hamza en dygtig fodboldspiller, som har præsteret godt i en hjemlig kulisse.
- Han havde et ønske om at tage et skridt ud af den, og vi kunne sagtens se os selv være den klub, han kunne gøre det i.
- Men han fik begrænset med spilletid og var langt væk hjemmefra, og så måtte vi konstatere, at han ikke trivedes i det.
- Det kom vi frem til, efter at vi så hinanden i øjnene, og så var det den rigtige løsning, at vi imødekom, at han kunne komme tilbage til Istanbul, fortæller cheftræneren.
Da Hamza Akman takkede af i Sønderjyske, lagde han ikke skjul på, at oplevelsen var lærerig. Han har tre førsteholdskampe for Galatasaray på cv'et.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Sønderjyske
3F Superliga



































