Sønderjyske har tirsdag offentliggjort en kontraktforlængelse med Nicolai Flø.
Den 30-årige målmand har underskrevet en aftale til sommeren 2030.
På klubbens hjemmeside sætter Flø ord på nyheden:
- Det føles godt, og det er rart, at vi har det på plads så tidligt. Jeg er et sted, hvor jeg føler mig værdsat, og hvor jeg elsker at møde ind hver eneste dag, og summen af det hele er, at vi har fundet en god og lang løsning.
- Det er faktisk den længste kontrakt, jeg har lavet i min karriere, og det siger nok også noget om de følelser, jeg har fået for klubben. Det er den klub, hvor jeg har været i længst tid som seniorspiller, og jeg har fået et specielt forhold til klubben.
- Jeg glæder mig over, at fremtiden er på plads helt frem til sommeren 2029, og jeg ser frem til forhåbentligt mange gode oplevelser med Sønderjyske Fodbold fremover, udtaler Flø på klubbens hjemmeside.
Nicolai Flø er noteret for 102 førsteholdskampe for Sønderjyske. Målmanden har i denne sæson fået seks kampe.

Make VM Great Again: Gruppegennemgang og Panini-listen
Drømmeklubben | Afsnit 1VM har føltes langt væk - og ikke kun fordi det foregår på den anden side af Atlanten.
Læs mere
Sønderjyske
3F Superliga
































