2025-04-28 10:44:00

Nørgaard hylder Alexander Lyng: Helt uhørt

Thomas Nørgaard har benyttet sig af Alexander Lyng fra start i de seneste fire kampe, og cheftræneren er svært glad for sin angribers fysiske tal.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Haderslev
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 29. runde

FT

SØN

2 - 2

AaB

Det blev ikke til mange startpladser i grundspillet.

Men i nedrykningsspillet er Alexander Lyng startet inde i fire kampe. De fire seneste. I de kampe er det blevet til ti point for Sønderjyske Fodbold.

Cheftræner, Thomas Nørgaard, er da også supertilfreds med sin 20-årige angriber, som har grebet chancen. Han besidder nogle specielle evner.

- Det, som Alexander Lyng giver, er ikke altid det, som det blotte øje kan se.

- Først og fremmest er han en dygtig afslutter. Det kan man godt se. Så vi kan godt lide tanken om at få ham tættere på mål for at få nogle endnu bedre afslutninger, og det er vi ikke lykkedes med i hver eneste kamp, vi har spillet, siger Thomas Nørgaard til Bold og fortsætter.

- Hans fysiske tal i forhold til hans evne til at arbejde hårdt, til at arbejde højintenst og til at lave rigtig mange gentagende sprints, de er helt uhørte. Derfor får vi en rigtig dygtig presspiller, som hjælper holdet til at hænge sammen i førstepresset.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Nørgaard hylder Alexander Lyng: Helt uhørt
Foto: Thomas Sjørup/Thomassjoerup/Ritzau Scanpix

Alexander Lyng er udlejet til Sønderjyske Fodbold i denne sæson fra den schweiziske klub, Servette.

Umiddelbart lignede det ikke det mest succesfulde lejeophold, men i de seneste kampe er tiltroen vokset til Alexander Lyng. Spørgsmålet er derfor, om samarbejdet skal fortsætte i næste sæson.

- Det er selvfølgelig en dialog, som vi har internt. Der er helt sikkert skabt en rigtig god relation mellem Alexander og Sønderjyske, og vi har en snak i øjeblikket, i forhold til, hvad Alexander gerne vil, og i forhold til hvad vi gerne vil.

Alexander Lyng har hverken scoret eller assisteret i de fire kampe, han er startet inde i, men har lavet to mål i denne sæson. Han har fire kampe mere til at imponere i Sønderjyske.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 29. runde

FT

SØN

2 - 2

AaB

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce