Det engelske fodboldforbund (FA) ser alvorligt på Det Internationale Fodboldforbunds (FIFA) intention om at etablere og frasælge dele af et kommercielt selskab, der skal øge indtjeningen til forbundets turneringer.
Det slår de fast i et statement.
- Vi kendte overhovedet ikke til dette forslag og har ingen konkrete oplysninger om det – herunder hvad forslaget egentlig går ud på, eller hvilke betingelser der er knyttet til det.
- Baseret på de begrænsede oplysninger, vi har, er vi dybt bekymrede over den manglende proces og styring, der har ført til dette punkt, samt over forslagets tilsyneladende indhold og de principper, det bygger på.
- Når FIFA fremlægger forslaget på den fulde og gennemsigtige måde, som forbundet nu har lovet, vil vi gøre vores holdning klar og kommentere sagen yderligere.
Artiklen fortsætter efter billedet

Dermed følger de synspunktet hos DBU, der tidligere onsdag udtalte, at de ser med bekymring på FIFA-planerne.
- På linje med UEFA så tager DBU det her meget alvorligt. Der er tale om et forslag, som vi kun har læst om i medierne, men med potentielt meget vidtrækkende konsekvenser for international fodbold.
- Derfor er det afgørende, at vi får det fulde overblik over indholdet og processen. Kun på den baggrund har vi mulighed for at drøfte sagen i DBU og med vores kolleger i UEFA og efterfølgende forholde os til indholdet, lyder det fra Erik Brøgger Rasmussen.
Læs mere om FIFA-planerne her.

AGF jagter miraklet
Hattrick | Afsnit 161AGF bliver ikke spået store chancer for avancement mod Lech Poznan, men Niels Frederiksen nægter at tage let på opgaven mod de danske mestre. Vi ringer til Bolds udsendte for at tage temperaturen i Poznan.
Læs mere
VM
England
































