




Sønderjyske endte med et pointsnit på to i nedrykningsspillet.
Og skønt det startede dårligt i forårssæsonen, så har man i løbet af nedrykningsspillet i dén grad fået gang i pointhøsten, hvorfor man med flere runder tilbage sikrede sig endnu en sæson i den bedste danske række.
Derfor blev cheftræner Thomas Nørgaard også spurgt ind til, hvad forventningerne er til næste sæson.
- Det er, at vi bliver ved med at være en organisk og ansvarlig størrelse som klub. Vi skal kunne gribe ud af de niveauer, der ligger. Kan vi tage det næste, ville det være dejligt.
- Bliver vi, hvor vi er, så skal vi blive endnu dygtigere til det, vi gør.
Med den udvikling, der har været i klubben, kan Thomas Nørgaard også godt forstå, at man måske snart siger farvel til et par spillere.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg håber, selvom det lyder fjollet, at når der har været så mange af vores spillere, der har været dygtige over en længere periode, at de måske skal ud på større adresser.
- Hvis det kan lade sig gøre, er det en understregning af, at vi som klub kan udvikle og sælge spillere – det skal vi kunne som forretning. Så er vores opgave, at den er todelt. Den ene del er, at vi skal gå ud og rekruttere og selektere spillere, der er gode nok til at vi har et endnu stærkere hold, når vi starter op igen.
- To point i snit over ti kampe er rigtig godt, men vi skal også møde top-6 igen. Så hvordan er det, folk opfatter os, og hvordan kommer de til at reagere efter den første sæson. Vi går ikke rundt og bilder os selv ind, at sæson to bliver nemmere.
- Der er for vores side af enorm stor respekt for kvaliteten generelt set i fodbold, og der er flere hold, der kan spille i Superligaen, end dem der kan ligge der.
Det er dog også en intern diskussion, de har i Sønderjyske, når det kommer til at vurdere, hvor mange og hvem, der skal sælges - for hvor går grænsen mellem organisk udvikling og at sælge ud?
- Det diskuterer vi også med os selv. Det svar får du ikke ud af mig her, men det er klart, at vi er meget fokuserede på, at vi sender de rigtige videre, og det skal vi gøre, fordi vi tror på, det er det rigtige for spilleren.
- Men så afhænger det også af, at vi tror på, at vi har den rette afløser klar, om end det er internt eller eksternt. Der er mange overvejelser, vi gør os, men det er også vigtigt at vi accepterer, hvilken fodboldklub det er, vi er.
- Vi skal tage folk ind og udvikle dem. Du kan ikke blive ved med at holde, så hvis der er en spiller, der vokser sig gode nok, så bliver du nødt til at acceptere, at det er en del af præmissen.
- Jeg siger ikke, at jeg gerne vil af med mine spillere, jeg vil rigtig gerne beholde dem. Jeg siger, at jeg som klub har fuld forståelse for, at vi kan stå i en situation, hvor vi skifter lidt ud og får noget nyt ind.
Regner du med, at det bliver en sommer, hvor der kommer til at være en del gang i svingdøren?
- Du siger ’del’, jeg siger, der bliver ’noget’. Det både håber og tror jeg, men i hvilket omfang kommer også an på, hvilket marked, der er derude. Jeg har været i det har game i så lang tid, at jeg er stoppet med at spå om, hvordan vinduerne kommer til at være.
- Det sidste vi har haft, har folk siddet på deres hænder i rigtig lang tid. Så vi må se. Vi er glade for de spillere, vi har. Vi håber, vi har rigtig mange af dem efter sommerferien også, afslutter Nørgaard.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Sønderjyske
3F Superliga





































