2025-04-18 11:45:00

Sønderjyske-juvel rost til skyerne: Ingen taler om det

Thomas Nørgaard og Marc Dal Hende glæder sig over, at 17-årige Olti Hyseni for alvor har vist sig frem i Sønderjyske-trøjen, og der er endnu mere i vente.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 26. runde

FT

LYN

0 - 2

SØN

15'
01
Mads Agger
Mål
84'
02
Lirim Qamili
Mål på straffe

Alder er ligegyldig, hvis man har kvaliteterne til at levere varen.

Olti Hyseni er kun 17 år, men han har alligevel formået at sparke døren ind hos Sønderjyske, hvor han i de seneste fire kampe er startet inde for sønderjyderne.

Og her har han gjort det godt.

Det så man blandt andet i 2-0-sejren over Lyngby Boldklub, hvor han flere gange drev gæk med Lyngbys defensiv, og det var endda med hæl og tå.

Efter kampen sendte cheftræner Thomas Nørgaard da også stor ros mod Sønderjyskes nye juvel.

- Der er ikke nogen, der taler om, at vi spiller med Superligaens absolut yngste spiller for tredje eller fire kamp i træk. Han er 17 år gammel og har jo virkelig besluttet sig for nu, at han gerne vil spille med her.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Sønderjyske-juvel rost til skyerne: Ingen taler om det
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Hvad tænker du om den udvikling, han har været igennem?

- Jeg glæder mig til, at han også får det der sidste output, som unge offensivspillere naturligvis har brug for. Det er jo at få scoret og få lavet nogle assists.

- Assists har han fået krydset af. Men han skal også få sine mål. Han bliver jo bragt og bringer sig selv i rigtig mange situationer.

- Lige så snart han får hul på bylden, er jeg ikke et øjeblik i tvivl om, at der kommer endnu mere, siger Thomas Nørgaard.

Skal ikke roses for meget
Thomas Nørgaard tilføjer desuden, at Olti Hyseni er blevet mere moden i sit spil, hvor der er kommet en større ansvarlighed i forhold til beslutningerne.

- Han arbejder først og fremmest i holdets tjeneste, og det har Olti nu knækket koden for, siger cheftræneren.

Hyseni får dog stor støtte bagfra, da anfører Marc Dal Hende spiller bag ham og forsøger at holde snor i den unge komet.

Dal Hende er da også imponeret over de præstationer, som Hyseni har leveret på grønsværen.

- Nu roste jeg ham også sidst, og jeg er sgu ikke meget for at rose ham for meget, da han flyver helt op i stjernerne. Men der er kommet mere bund i ham. 

- Hans topniveau er indiskutabelt. På de bedste dage er han den, som jeg mindst vil spille over for til træning. Men der var store problemer, når han ikke ramte det.

- Det var som om, at han var lidt bundløs i starten, og nu synes jeg, at det er en fornøjelse at have ham foran mig. Han knokler røven ud af bukserne.

- Der er kommet meget mere bund i ham. Det lover godt for den unge knægts fremtid, siger Sønderjyske-anføreren.

Olti Hyseni står noteret for 14 Superliga-kampe i denne sæson.

Parterne har papir på hinanden frem til udgangen af 2026.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 26. runde

FT

LYN

0 - 2

SØN

15'
01
Mads Agger
Mål
84'
02
Lirim Qamili
Mål på straffe
Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce