2023-05-26 17:10:12

Sønderjyske vinker farvel til seks spillere

Sønderjyske bekræfter, at klubben tager afsked med Mads Albæk, Patrick Banggaard, Magnus Nissen samt lejespillerne Rasmus Wikström, Orri Oskarsson og Abdoul Salam Toure.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 31. runde

FT

NÆS

3 - 3

SØN

Sønderjyske har en travl fredag.

Tidligere på dagen har klubben forlænget kontrakter med Jonas Thorsen og Marc Dal Hende, men nu er det også blevet tid til at sige farvel til spillere.

Det står nemlig nu helt klart, at Mads Albæk, Patrick Banggaard, Magnus Nissen ikke får deres aftaler forlænget med klubben, og derfor er spillerne fortid i klubben efter sæsonen.

Sønderjyske siger på samme tid også farvel og tak til de tre lejede spillere Rasmus Wikström, Orri Oskarsson og Abdoul Salam Toure, når sæsonen er ovre.

Klubbens sportsdirektør, Esben Hansen, har i forbindelse med afskeden sat ord på Mads Albæk og Patrick Bangaard.

Artiklen fortsætter efter billedet

NordicBet Liga -Sønderjyske vinker farvel til seks spillere
Foto: Sønderjyske Fodbold

- Mads Albæk har spillet en stor rolle i Sønderjyske Fodbold i sine fire år i klubben, og han har spillet sig ind i klubbens historiebøger med både pokaltriumf og en plads i Klub-100. Samtidig har han som viceanfører og sit åbne sind været en stor personlighed, som vi kommer til savne, og vi ønsker ham og familien alt det bedste fremover.

– Patrick Banggaard skal huskes for de ting, han udrettede i sine to første sæsoner i klubben, inden en træls skade satte en stopper for hans rolle inde på banen. Han var mere eller mindre fast mand på holdkortet og spillede også en afgørende rolle, da klubben vandt pokalguldet i 2020, så han har efterladt sig et solidt aftryk i klubben. Vi ønsker ham og familien alt det bedste, siger Esben Hansen til klubbens hjemmeside.

33-årige Mads Albæk har været i Sønderjyske siden 2019 og har i alt spillet 123 kampe for klubben.

Banggaard kom til klubben på samme tid som Mads Albæk, men står kun noteret for 62 kampe, da forsvarsspilleren har været hårdt plaget af skader.

20-årige Magnus Nissen er målmand og har aldrig fået en førsteholdskamp for klubben.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 31. runde

FT

NÆS

3 - 3

SØN

Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce