Sønderjyske skal næste sæson spille Superliga, men det bliver uden Emil Berggreen, Christoffer Remmer og Jonas Thorsen.
Trioen har kontraktudløb, og nu har klubben oplyst , at de ikke får nye aftaler.
Sportschef Casper Daather sætter ord på alle tre.
- Christoffer Remmer startede stærkt, da han kom til klubben for to år siden, men det seneste år har desværre været særdeles uheldigt for ham, efter han blev ramt af meningitis.
- Siden er han kommet stærkt tilbage og har også fået spilletid på det seneste, så vi håber, at han finder et nyt, spændende sted, hvor han kan starte på en frisk og komme ind i et godt forløb med masser af spilletid. Vi ønsker ham alt det bedste på sin videre færd.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jonas Thorsen satte ild til omklædningsrummet, da han kom til med fuld energi for halvandet år siden, og han har bidraget både på og uden for banen i det seneste halvandet år, hvor pilen er peget den rigtige vej for klubben.
- Spilletiden er dog blevet mindre med tiden, og han trænger nu til at komme et sted hen, hvor der er udsigt til mere tid på banen, så han kan få brugt sin gode energi. Vi ønsker ham alt det bedste fremover.
- Emil Berggreen spillede sig hurtigt ind i sønderjydernes hjerter, da han kom til i januar 2022, og han gjorde ofte en forskel, når han var på banen.
- Desværre har han været uheldig med skader undervejs, og derfor er forløbet ikke blevet helt, som han og vi havde håbet. Han har knoklet og været meget professionel hele vejen igennem, og vi ønsker ham alt det bedste fremover.
Sønderjyske oplyser samtidig, at de stadig er i dialog med de øvrige spillere, der har kontraktudløb til sommer.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Sønderjyske
3F Superliga
































