Southampton har ikke haft en overvældende sæson som oprykker tilbage i Premier League.
Klubben ligger isoleret på sidstepladsen i den bedste række og har 17 point op til stregen, men sydkystklubben har dog haft et lyspunkt at glæde sig over.
19-årige Tyler Dibling har imponeret med flotte præstationer, og det har vækket interesse hos større klubber.
Men Southampton har tilsyneladende ikke i sinde at slippe offensivspilleren billigt.
The Telegraph skriver, at klubben vil kræve over 100 millioner pund for stjerneskuddet. Det svarer til 891 millioner danske kroner.
Artiklen fortsætter efter billedet

Blandt bejlerne er Tottenham og Manchester City blevet nævnt, men også Manchester United, Bayern München og RB Leipzig skulle have kigget på den unge englænder.
Tyler Diblng har spillet 30 kampe i alle turneringer, hvori han har noteret sig for fire mål og to oplæg, for Southampton i indeværende sæson.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Southampton
Premier League



































