

Nico Williams spillede en minimal rolle for Spanien under VM lige indtil finalen.
Her leverede den 24-årige kantspiller et afgørende indhop, idet han lagde op til Ferran Torres' sejrsgivende scoring i den forlængede spilletid.
Uagtet den vigtige assist vækker Williams' bidrag til den spanske VM-titel enorm stolthed hos storebror Inaki Williams.
I et opslag på X letter han på hatten for sin lillebror, der i hans optik særligt har gjort en forskel for millioner af immigranter i Spanien.
- Du har vundet VM. Du har skrevet historie, indleder Inaki Williams.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Men ud over trofæet – tak for det her: Du har fået millioner af indvandrere som vores forældre til at føle stolthed over, at deres kommende børn en dag kan opleve det, du har oplevet.
- Og du har fået millioner af spaniere til at forstå og leve sig ind i vores historie – en historie, som ikke kun er vores, men alle de menneskers, der forlader alt for at skabe en bedre fremtid.
- Du har nået toppen og bevist, at alt er muligt med hårdt arbejde og dedikation.
- I dag har verden lært dig endnu bedre at kende, og du har skrevet vores efternavn ind i evigheden – i al evighed, afslutter Inaki.
Både Inaki og Nico Williams har rødder i Ghana. Inaki har sågar valgt at stille op for det ghanesiske landshold, mens Nico som bekendt spiller for Spanien.

Alt på spil i Brøndby
Hattrick | Afsnit 23Det er søndag, at derbyet mellem Brøndby og FC København finder sted, og vi tager en snak om de største historier op mod kampen, hvor der allerede har været tryk på.
Læs mere
VM
Spanien



























