


Mikel Merino har gjort det igen.
Præcis som i ottendedelsfinalen mod Portugal kom Arsenal-spilleren mod Belgien ind fra bænken og scorede målet, som sendte Spanien i VM-semifinalen.
Det var Merino selvsagt meget tilfreds med, da han snakkede med BBC efter kampen.
- Jeg er bare glad. Jeg tror stadig ikke rigtig på det. Da det nærmede sig overtiden, tænkte jeg allerede på forlænget spilletid, og så sker det igen.
- Det ser ud til, at tilfældigheder ikke eksisterer, hvis man ankommer forberedt. Bolden faldt ned for mig igen. Jeg er meget glad.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg håber, det fortsætter. Jeg håber det, men vi får se. At være to kampe fra et VM-trofæ er en drøm, der går i opfyldelse, og vi vil fortsætte.
- Det er noget, der forener hele landet, forener hele verden, fordi fodbold er så smukt. Alle ser disse kampe, så det er en ære at kunne glæde så mange mennesker, ikke kun i Spanien, men i resten af verden, siger Merino.
Spanien møder Frankrig i semifinalen, der afvikles den 14. juli.
30-årige Mikel Merino har spillet 49 landskampe og scoret 12 mål.

Kan AGF-fiasko gavne Danmark?
Hattrick | Afsnit 172Dagens Hattrick starter med en beretning fra AGF's 0-4-nederlag i Baku, der resulterede i et exit fra Champions League-kvalifikationen.
Læs mere
VM
Spanien






































