2025-08-02 10:52:19

Ny Sporting-spids identificerer sig med en løve

Den nye Sporting-angriber Luis Suárez bruger en løve som eksempel, når han skal beskrive sig selv.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Primeira - 1. runde

FT

CAP

0 - 2

SCP

Conrad Harder kan se frem til konkurrence på de forreste pladser.

Sporting kunne nemlig mandag præsentere tilgangen af Luis Suárez, som kommer til de portugisiske mestre fra Almería på en femårig aftale.

Den colombianske angriber leverede i den forgangne sæson hele 31 scoringer i den næstbedste spanske række, så det er klart, at han er en målmager.

Suárez kan dog mere end at score mål, og når han skal beskrive sig selv, går han en alternativ vej og bruger savannens konge som eksempel.

- Jeg identificerer mig med en løve på grund af dens personlighed og karakter samt den stædighed, den udviser, når den beskytter sin flok. Da jeg modtog tilbuddet fra Sporting CP, tøvede jeg ikke, for det hele virkede forbundet, fortæller Suárez på Sportings hjemmeside.

- [Jeg er] en stærk, adræt angriber – altid med øje for målet – som giver alt for at hjælpe sine holdkammerater – ikke kun i angrebet, men også i forsvaret, når det er nødvendigt.

Suárez har faktisk også et stort portræt af en løve tatoveret på venstre overarm, hvilket du kan se et billede af nederst i denne artikel.

Vil erobre verden
Når Luis Suárez skal fortælle om sine ambitioner i Sporting-trøjen, er de ganske store.

- Jeg ankommer med et ønske om at erobre verden, og jeg tror på, at vi med jer (Sporting-tilhængere, red.) og jeres støtte har et stærkt hold, der kan nå alle vores mål.

- Alle kender størrelsen på denne klub. Det er en stor klub – ikke kun i Portugal, men også på europæisk og globalt plan, og klubben er vokset endnu mere i de senere år. Det gør Sporting CP attraktivt – ikke kun for spillerne, men også for fans over hele verden, lyder det afslutningsvis fra Suárez.

Luis Suárez har krydret sin aftale hos Sporting til 2030 med en monsterhøj frikøbsklausul, som du kan finde størrelsen på lige her.

Foto: Sporting CP

Artiklen fortsætter efter indholdet

Primeira - 1. runde

FT

CAP

0 - 2

SCP

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce