Otte kampe.
Det var alt, hvad det blev til i spidsen for Sporting CP for Joao Pereira.
Efter flere rygter om, at cheftræneren var fyret, bekræfter klubben nu selv, at de har givet den 40-årige sparket.
Det har klubben bekræftet i en officiel meddelelse.
- En løve for altid. Tak for alt, skriver klubben samtidig på sin X-profil.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det var i november, at Joao Pereira blev præsenteret som afløser for Ruben Amorim, der efter fire succesrige år i Sporting CP drog til Manchester United.
Men nu er det altså slut.
Under Joao Pereira blev det til tre sejre, fire nederlag og en enkelt uafgjort for Sporting, der allerede om kort tid ventes at præsentere sin nye cheftræner.
I hvert fald skriver både A BOLA og Record, at den nuværende Vitoria de Guimaraes-træner, Rui Borges, bliver chef for Conrad Harder og Morten Hjulmand.
Den nye cheftræner ventes præsenteret på et pressemøde klokken 09.00.
Um Leão para sempre. Obrigado, João Pereira 🦁 pic.twitter.com/KhxhqwIdqk
— Sporting CP (@SportingCP) December 25, 2024

Sporting CP
Primeira Liga




































