Søndag aften vendte Romelu Lukaku tilbage til Napoli efter en længere konflikt mellem parterne.
Det forlød dengang, at den belgiske angriber skulle mødes med Napoli-ledelsen og cheftræner Antonio Conte for at rode bod på det problematiske forhold.
Fredag aften vandt Napoli 4-0 over Cremonese i Serie A, hvor Lukaku ikke var en del af truppen.
Efter kampen fortalte Conte, at han endnu ikke har talt med Lukaku, og det frustrerer cheftræneren.
- Om Romelu Lukaku må jeg ærligt sige, at jeg ikke har haft mulighed for at tale med ham. Jeg ved, at nogle fra staben gjorde det, han kiggede forbi træningscentret, men ikke mit kontor.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Ingen kom for at banke på eller tale direkte med mig, og det var jeg skuffet over. Jeg havde i det mindste forventet et hej eller en besked, siger Conte ifølge Sky Sports Italia.
Cheftræneren understreger dog, at han og klubbens øvrige trænere er nødt til at hjælpe hinanden.
- I sådanne situationer er vi alle nødt til at forsøge at forstå hinanden, selvom trænere ofte ikke er så gode til at forstå hinanden.
32-årige Lukaku var senest i aktion den 6. marts.
Han har kontrakt med Napoli til sommeren 2027.

SSC Napoli
Serie A


































