Flere medier, offentlige personer og organisationer har valgt af forlade det sociale medie X.
Efter det amerikanske valg, hvor mediets ejer, Elon Musk, åbenlyst støttede Donald Trump, er mediet blevet kritiseret for at påvirke valgkampe og være henvise til forstyrrende indhold.
Og nu rykker også den tyske fodboldklub St. Pauli væk fra X, skriver de på klubbens hjemmeside og begrunder:
- Efter overtagelsen af Twitter, som platformen tidligere var kendt som, har Musk omdannet X til en hadmaskine, lyder det blandt andet.
Derudover mener klubben, at der på mediet strømmer racistiske og konspiratoriske teorier.
Artiklen fortsætter efter billedet

23. februar næste år er der tysk valg, efter kansler Olaf Scholz' regering brød sammen, hvilket ifølge St. Pauli altså også skyldes X.
- Det er en forstærker af had, der var i stand til at påvirke den tyske valgkamp til parlamentet, skriver tyskerne.
I stedet for en konto på X har St. Pauli nu oprettet sig på det nye medie Bluesky, som både i logo og udseende vækker mindelser om Twitter.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
St. Pauli
Bundesliga



































