





Antwerp tog søndag eftermiddag imod Standard Liege i Jupiler Pro League.
Standard Liege havde danske Casper Nielsen og Gustav Mortensen i startopstillingen.
Efter en målløs første halv time, kom der for alvor gang i gæsterne. Først kom de i front på et selvmål af hjemmeholdets Yuto Tsunashima, og kort tid efter fordoblede Timothee Nkada føringen.
Lige før pausen var Casper Nielsen i oplæggerens rolle, da han fandt David Bates, der scorede til 3-0.
I løbet af anden halvleg scorede Rafiki Said to mål, og så stod det hele 5-0 til gæsterne.
Det blev også kampens slutresultat, og Standard Liege kan derfor glæde sig over en storsejr, der bringer dem op som nummer syv i ligaen. Antwerp ligger nummer 11.
Gustav Mortensen spillede fuld tid, mens Casper Nielsen fik 82 minutter.


Standard Liege
Jupiler Pro League

































