Yaya Touré havde en stor spillerkarriere, og han drømmer også om at få en stor managerkarriere.
Den tidligere midtbanespiller er denne sommer skiftet til Standard Liege, hvor han skal være assistenttræner, men han drømmer om meget mere på et tidspunkt.
I et interview med PA News blev han spurgt, om drømmen er at blive manager i Premier League.
- 100 procent. Det er min plan.
- Jeg skal tage det skridt for skridt, og jeg er på en rejse, hvor jeg skal lære.
- Jeg er meget åben for alt. Jeg skal bare fortsætte med det, jeg er i gang med.
- Hvorfor ikke Premier League? Jeg ved ikke, hvor lang tid det kommer til at tage. Jeg er åben for det meste.
- Jeg ved, at det bliver en stor udfordring, og trænerens job bliver svære og svære. Man ser trænere, der kun overlever fire eller fem måneder.
- Sådan er det. Det er virkeligheden. Jeg er ret tålmodig, og jeg skal tage mine skridt forsigtigt og rigtigt.
- Det er derfor, jeg tager til Belgien, fordi jeg vil lære af toptrænere som Carl (Hoefkens, red), der har stor erfaring, fortæller han til PA News ifølge Sky Sports.
Touré har tidligere været ansat på akademiet i Tottenham.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Standard Liege
Premier League


































