2026-07-23 06:34:00

Mads Emil Madsen: Vi skal sætte os på kampen

Mads Emil Madsen håber, at det bliver et FCK-mandskab, der kommer ud med power og aggressivitet mod FC Polissya i torsdagens opgør. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

ECL-kval - 2. runde

I dag d. 23. jul 20:00

POL

vs

FCK

FC København tager torsdag hul på den nye sæson. 

Løverne møder FC Polissya i kvalifikationen til Conference League i det første af to opgør. 

Ukrainerne er registreret som hjemmehold i det første opgør, og det betyder, at kampen bliver spillet på Košická Futbalová Aréna i Slovakiet. 

Selv om Mads Emil Madsen ikke forventer, at der bliver udsolgt på lægterne, så håber han, at det bliver et tændt FC København-mandskab, der træder på banen. 

- Jeg håber selvfølgelig, at mange tænder for kampen, og at de får et aggressivt FCK-hold at se, der kommer ud og spiller med power og en tro på, at vi kan sætte os på kampen, siger han til klubbens hjemmeside. 

Artiklen fortsætter efter billedet

ECL-kval -Mads Emil Madsen: Vi skal sætte os på kampen
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Mads Emil Madsen fortsætter: 

- Det er vel heller ingen ulempe for os, at de er nødt til at spille på neutral bane, så de ikke har alle deres egne fans i ryggen. Det er selvfølgelig altid sjovere at spille foran mange mennesker, men der kommer nok ikke så mange i morgen. 

- Men det er et udmærket stadion, hvor banen bare var lidt langhåret, så jeg håber, at de klipper den lidt inden kampen i morgen, slutter han.

Torsdagens opgør mod FC Polissya bliver sparket i gang klokken 20:00.

FC København oplyser, at der er cirka 100 danske fans på plads til opgøret ud af i alt cirka 2.500, der forventes på plads.

Artiklen fortsætter efter indholdet

ECL-kval - 2. runde

I dag d. 23. jul 20:00

POL

vs

FCK

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce