Stoke City kører Championship-ræset videre uden Steven Schumacher.
Den engelske klub skriver mandag formiddag på sin hjemmeside, at man har valgt at fyre den 40-årige træner.
Sportsdirektør Jon Walters fortæller, at det ikke har været en nem beslutning.
- Min rolle som sportsdirektør er at træffe svære beslutninger, der tjener Stoke Citys langsigtede interesser. Efter igangværende diskussioner med John Coates (Stoke-ejer, red.) føler vi, at tiden er inde til en ændring i retning for at bringe succes til klubben.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi har en ung, dynamisk trup, der er ivrig efter at udvikle sig og en klar vision om, hvordan man opnår succes, og vi håber at kunne annoncere en ny udnævnelse inden længe. Vi får brug for fans, stab og spillere forenet i støtte for at nå vores mål.
- Som altid i fodbold er disse beslutninger svære, og vi ønsker Steven og hans stab alt det bedste for fremtiden, udtaler Walters.
Steven Schumacher nåede 32 kampe i spidsen for Stoke. Holdet tabte i weekenden 0-1 til Oxford.
Han efterlader klubben på en aktuel 13. plads med seks point efter fem runder.
Steven Schumacher has left his position as Head Coach of Stoke City.View the Club's announcement in full via the link below.
— Stoke City FC (@stokecity) September 16, 2024

Stoke
Championship

































