1. Division -Dansk boss anbefalede Hoseth
Foto: Hillerød Fodbold
2026-02-06 17:30:00
Foto: Hillerød Fodbold

Dansk boss anbefalede Hoseth

Magne Hoseth tikkede alle boksene af, fortæller Jackie Rasmussen i forbindelse ansættelsen af nordmanden. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

LIL

4 - 4

SIF

Magne Hoseth er ny cheftræner i Strømsgodset, hvor han erstatter Dag-Eilev Fagermo, som i slutningen af januar forlod den norske klub. 

Den tidligere Lyngby-chef har den seneste måneds tid haft hovedansvaret, mens der er pågået en undersøgelse af klubbens afgående cheftræner, og nu overtager han permanent. 

Det glæder Strømsgodsets danske sportschef Jackie Rasmussen, som har været imponeret over Hoseths tilgang. 

- I processen havde vi brug for en assistent, som kendte situationen og kunne lede holdet i en svær tid, med mulighed for at fortsætte som assistent, hvis vi ikke ville ændre på trænerteamet. 

- Da det blev tid til at finde en permanent løsning, evaluerede jeg situationen grundigt på træningslejren og fulgte tæt, hvordan Magne håndterede opgaven. 

- Jeg anbefalede Hoseth til daglig leder og bestyrelse, hvor vi sammen drøftede klubbens mål og ambitioner. Hoseth har alle de værdier, faglige kvalifikationer og personlighed, der skal til for at lede holdet videre. 

- Jeg er meget tilfreds med, at Magne Hoseth bliver Strømsgodsets cheftræner, siger Jackie Rasmussen til klubbens hjemmeside.

Hoseth har tidligere trænet Lyngby Boldklub, hvor han blev fyret som cheftræner efter blot to kampe og 50 dage ved roret.

Strømsgodset indleder sæsonen i OBOS-ligaen den 5. april, når Stabæk kommer på besøg.

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

LIL

4 - 4

SIF

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce