Sturm Graz har en vigtig forlængelse på plads.
Den østrigske mesterklub har mandag meldt ud på sin hjemmeside, at anfører Stefan Hierländer tager endnu et år i den sort-hvide trøje.
Michael Parensen, sportsdirektør hos Sturm Graz, sender mange gode ord i retning af den 34-årige veteran, som betyder meget for sit hold.
- Stefan Hierländer er absolut en rollemodel og en leder på holdet, der hver dag beviser, hvad det betyder at bære Sturms våbenskjold på brystet, fortæller Parensen på Sturms hjemmeside.
- Han eksemplificerer Sturms dyder både på og uden for banen og er dermed en rollemodel for mange af vores unge spillere. Vi er glade for, at han fortsætter med at spille for Sturm næste sæson.
- Vi er overbeviste om, at han kan fortsætte med at yde et værdifuldt bidrag til at opnå vores mål.
Stefan Hierländer kom til Sturm Graz fra Leipzig helt tilbage i 2016 og har indtil videre spillet hele 301 kampe for klubben, som danskerne William Bøving og Tochi Chukwuani også tørner ud for.
Julius Beck gør dem snart selskab.
Stefan #Hierländer bleibt weiterhin beim SK Sturm und wird auch in der kommenden Saison unser Team als Kapitän auf das Feld führen. 📄✍️ #sturmgraz #inundaut
— SK Sturm Graz (@SKSturm) June 23, 2025


Sturm Graz
Bundesliga


































