Sturm Graz har allerede to danskere i truppen i form af William Bøving og Tochi Chukwuani.
Nu tilslutter endnu en dansker sig den østrigske mesterklub.
Det er nemlig netop blevet offentliggjort, at Julius Beck skifter nemlig fra Esbjerg fB til Sturm Graz.
Det oplyser begge klubber på deres hjemmesider.
Den 20-årige midtbanespiller har fået en langvarig kontrakt i den østrigske klub, men den præcise længde holder Sturm Graz for sig selv.
I Esbjerg er man glade for et salg, selvom det ikke lå i kortene allerede nu.
– Historien om Julius Beck er, at han efter nogle år med mindre spilletid end ønsket kom til EfB, og fik genstartet karrieren på et højt niveau, hvilket Sturm Graz har bemærket. Vi havde gerne set Julius være en vigtig brik på fremtidens hold, men en klausul i kontrakten har muliggjort et skifte nu, siger EfB's sporschef, Sebastian Brydegaard til klubbens hjemmeside og fortsætter.
– Når bundlinjen derfor gøres op, så er vi stadig glade for casen, for vi har haft en god spiller i vores trup, udviklet ham og dernæst solgt ham videre med fortjeneste til en stor, udenlandsk adresse. Julius Beck har været professionel hele vejen igennem sin tid i EfB, og vi ønsker ham held og lykke med den fortsatte karriere i det østrigske.
Julius Beck brød igennem i Sønderjyske, hvorefter han skiftede til Spezia i Italien i en meget ung alder.
I 2023 blev han udlejet til AGF, hvor han havde et uforløst ophold. Året efter prøvede han et lejeophold i Esbjerg fB.
Det var straks bedre, og Esbjerg fB valgte derfor at købe ham i vinter på en kontrakt til 2027.
Den har Sturm Graz nu købt Julius Beck ud af. Han går derfor fra NordicBet Ligaen til Østrigsk Bundesliga og Champions League.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere


Esbjerg fB
Sturm Graz
Bundesliga
Betinia Liga

































