Simon Adingra er torsdag blevet præsenteret i Sunderland, som har købt den tidligere FCN’er i Brighton.
Premier League-oprykkerne har dog tidligere forsøgt at hente den 23-årige kantspiller, fortæller klubbens sportsdirektør Kristjaan Speakman.
- Vi har i lang tid været interesserede i Simon, og det er ingen hemmelighed, at vi arbejdede hårdt for at hente ham til klubben i januar, så det er fantastisk endelig at se ham på Wearside.
- Han er en hurtig og direkte kantspiller, som kan spille på begge sider og er god til at føre bolden frem i høj fart.
- Han har solid erfaring fra Premier League, hvilket er vigtigt for os som et nyoprykket hold, og fordi vi for nylig har haft kontakt med ham, har han allerede en god forståelse for Sunderland AFC og den rejse, vi er på.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Simon er klar til at bidrage, og vi glæder os til at se ham i vores hold, lyder det på klubbens hjemmeside.
Ivorianske Adingra nåede 73 kampe, 12 mål og 5 oplæg for Brighton.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Sunderland
Premier League




































