I mange år var Emil Forsberg en af de helt store profiler på det svenske landshold, men i 2025 har Jon Dahl Tomasson ikke udtaget offensivspilleren en eneste gang.
Det ærgrer 33-årige Forsberg, der siden 2024 har slået sine folder i New York Red Bulls, hvor det i denne sæson er blevet til ti mål og otte oplæg i 30 MLS-kampe.
Forsberg ser ikke landsholdet som et afsluttet kapitel.
- Nej, det håber jeg ikke. Jon og jeg har en god dialog, men jeg kan ikke påvirke, hvem han udtager.
- Jeg synes altid selv, at jeg skal være med, for jeg føler, at jeg er god nok og kan tilføre meget, men jeg kan bare gøre det så godt som muligt.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det vigtige er, at Sverige vinder sine landskampe og kommer til VM, siger Emil Forsberg til Sportbladet.
Der er pres på svenskerne i VM-kvalifikationen efter uafgjort mod Slovenien og et nederlag til Kosovo.
I oktober møder Sverige først Schweiz på hjemmebane og dernæst Kosovo.

Få Braithwaite hjem til Superligaen
Ugens Suppe | Afsnit 3Kan vi få Martin Braithwaite hjem til Superligaen? I anledningen af Kasper Junkers retur til Danmark kigger vi på, hvilke danske spillere i det store udland, vi gerne vil have hjem.
Læs mere
Sverige
VM kval. UEFA



































