32 kampe, fire mål og fem assist i La Liga.
Williot Swedberg har haft en fin sæson for Celta Vigo, men den 21-årige offensivspiller var ikke blandt Jon Dahl Tomassons udvalgte til Sveriges kommende testekampe.
Swedberg skulle derfor som udgangspunkt med U21-landsholdet, men det valgte han at melde afbud til.
Ifølge Fotbollskanalen var det, fordi han var skuffet over fravalget til A-landsholdet.
Jon Dahl Tomasson afviser at kende den præcise forklaring.
- Nej, jeg ved det ikke. Jeg hørte om det fra U21-landstræneren. De har en god dialog, og vi har en god dialog om de unge spillere.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi respekterer altid spillernes beslutninger. Det havde været fantastisk at se ham her. Det er en god mulighed for at vise sig frem for træneren, siger Jon Dahl ifølge Fotbollskanalen.
Danskeren fortsætter om Williot Swedberg:
- Han har fået 15 startpladser i denne sæson, tror jeg. Og det er selvfølgelig okay, men det er stadig kun 15 startpladser. Dog i en god liga.
- Jeg tror, han har spillet 1300 minutter og kom ind og lavede en fin assist i weekenden, så han har haft en god sæson.

Foto: Radovan Stoklasa/Reuters/Ritzau Scanpix
Men Williot Swedberg har i hvert fald ikke meldt afbud af skadesmæssige årsager.
- Nej, han er ikke skadet, svarer Jon Dahl Tomasson og bliver herefter spurgt direkte, om det handler om, at Swedberg er skuffet over ikke at være udtaget til A-landsholdet.
- Hvis jeg skal være ærlig, så ved jeg det ikke. Jeg har ingen dialog med ham, for han er U21-spiller, men det er en spiller, som jeg ville elske at se på nærmeste hold.
U21-landstræner Daniel Bäckström svarer således på, hvorfor Williot Swedberg har meldt afbud:
- Jeg annoncerede truppen i onsdags og havde en god dialog med Williot efter det. Han meddelte, at han melder afbud og ikke er tilgængelig.
- Det er selvfølgelig ærgerligt, for han her en dygtig spiller, og jeg havde set frem til at have ham med, men han valgte at melde afbud.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Venskabskampe
Sverige




































