


Ved anden halvlegs start satte Jon Dahl Tomasson nyt blod ind i det centrale forsvar, men det skulle hurtigt laves om igen.
Efter en løbeduel med Rasmus Højlund kom Hjalmar Ekdal til skade, og han måtte bæres fra banen efter bare seks minutters spil.
- Han fik smerte i baglåret i forbindelse med et løb, som umuliggjorde at spille videre. Vi vil foretage yderligere undersøgelser torsdag, og derefter ved vi sandsynligvis mere, siger den svenske landsholdslæge Jonas Werner ifølge Fotbollskanalen.
Jon Dahl Tomasson er træt af skaden efter 1-2-nederlaget i Parken.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg er ekstremt skuffet, når spillere går i stykker, for jeg ved, hvor gerne han vil spille for Sverige. Han var virkelig skuffet, og det samme var jeg, for han har trænet vældigt godt.
- Han kommer fra en svær periode i Burnley, hvor han senest spillede mod Brighton. Han har ikke spillet så meget i denne sæson, så det er en skuffelse for Hjalmar, siger Jon Dahl ifølge Fotbollskanalen.
Sveriges næste opgave er på lørdag, hvor Danmarks EM-modstander Serbien kommer på besøg.

Træningskampe
Sverige




































