
- Det er alt for dårligt. Jeg buhede ikke, men jeg skammer mig stadig over det.
Sådan siger den svenske landsholdsspiller Isak Hien ifølge Fotbollskanalen, når han bliver spurgt til reaktionen fra dele af tilskuerne på Ullevi, da Anton Salétros blev indskiftet til anden halvleg mod Kosovo mandag aften.
Midtbanespilleren optræder til daglig for AIK, som ikke ligefrem er den mest vellidte klub i Göteborg.
- Det må være det, det handler om, siger Isak Hien.
- Det kan ikke være hans præstationer. Jeg forstår ikke, hvordan man ikke kan synes, at Anton er god nok til at spille på det her landshold.
- Man må selvfølgelig have sin holdning, og man må gerne synes, at nogen ikke bør spille. Det er en holdning, man har ret til, og man har ret til at udtrykke den i mange forskellige sammenhænge.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Der findes masser af fora, hvor du kan udtrykke det på en respektabel måde, men at stå her som svensk tilhænger og buhe ad en spiller, som bliver skiftet ind for Sverige. Der findes ingen ord, som kan bortforklare sådan noget, siger Isak Hien.
Anfører Victor Lindelöf er enig.
- Hvis de synes, det er det rigtige at gøre, så må det vel være op til dem. Jeg synes absolut ikke, at det er den rette vej fremad. Det viser, hvilke små mennesker de er, som synes, at de kan tage til fodbold og buhe ad en vis person.
- Det beskriver måske, hvilket kedeligt liv de har, siger Lindelöf.
Roony Bardghji blev også indskiftet til anden halvleg, men han blev ifølge Fotbollskanalen i stedet mødt af et stort jubelbrøl.

Eriksen vil til EM 2028
Hattrick | Afsnit 67Christian Eriksen fortsætter på landsholdet – og har nu også sat et konkret mål for fremtiden.
Læs mere
Sverige
VM kval. UEFA





































