


To af Thisteds talenter får nu aftaler med 2. divisionsklubben.
Klubben skriver nemlig på sin hjemmeside, at Thisted FC giver aftaler med Jeppe Dalgaard og Ebbe Facius.
- De har begge ydet en stor indsats til træning og kamp det seneste lange stykke tid og tager store skridt i den rigtige retning mod mere spilletid.
- De har en fantastisk indstilling til tingene og møder velforberedt op til træning hver dag, og når man arbejder hårdt over en længere periode, så får man ofte også som fortjent.
- Nu skal det hårde arbejde fortsætte så de kan tage de næste skridt i deres udvikling og komme tættere på at blive en fast del af startopstillingen, skriver klubben.
20-årige Ebbe Facius er AaB-legenden Calle Facius' nevø, og han gjorde sig blandt andet bemærket med et afgørende mål mod Esbjerg fB i efteråret.
Han har spillet 17 kampe for Thisted FC i denne sæson.
Jeppe Dalgaard er også 20 år, og han står noteret for 16 kampe med et enkelt oplæg til følge i 2. division for Thisted FC.


Thisted FC
CampoBet 2. division






























