Antonio Rüdiger er fortid på det tyske landshold.
Forsvarsspilleren har valgt at lægge landsholdkarrieren bag sig. Det oplyser tyskeren på Instagram.
- Efter lidt overvejelse er tiden kommet til at afslutte min karriere på landsholdet og give plads til den næste generation, skriver han.
- Selvom vi ikke vandt den store titel ved de sidste par turneringer og led nogle smertefulde nederlag, har denne tid været et utroligt specielt kapitel for mig. Et kapitel, der vil forme mig for evigt.
Rüdiger vil nu have sit fulde fokus på Real Madrid.
- Et nyt kapitel begynder nu for mig, hvor jeg vil fokusere udelukkende på min klub.
33-årige Antonio Rüdiger fik debut for landsholdet i 2014. Det er blevet til 86 landskampe i alt for den fysisk stærke centerforsvarer.
Læs hele tyskerens opslag her.
Han har kontrakt med Real Madrid til sommeren 2027.


Tyskland

























