2026-07-24 11:03:56

Officielt: Tyskland hyrer Jürgen Klopp

Jürgen Klopp vender tilbage til trænergerningen som landstræner for Tyskland. Det bekræfter nationens fodboldforbund. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Efter to års pause vender Jürgen Klopp tilbage til fodboldmanegen med posten som landstræner for Tyskland.

Det bekræfter det tyske fodboldforbund (DFB) fredag på et pressemøde. 

Her lyder det, at den tidligere Liverpool-træner har skrevet under på en kontrakt, der gælder til og med VM i 2030. 

DFB's præsident Bernd Neuendorf udtrykker stor glæde for aftalen og understreger, at Tyskland har fået fingrene i den absolutte ønskekandidat.

- Klopp var vores foretrukne løsning fra start. Det var alle i forbundet enige om. 

- Vi har gjort alt for at få ham, for han er og var den bedst mulige kandidat, siger han på pressemødet ifølge Bild.

Artiklen fortsætter efter billedet

UEFA Nations League A -Officielt: Tyskland hyrer Jürgen Klopp
Foto: Heiko Becker/Reuters/Ritzau Scanpix

Jürgen Klopp bliver flankeret af assistenterne Peter 'Piet' Krawietz, Pep Lijnders og den tidligere tyske landsholdsspiller Sven Bender. 

Rygterne om Klopps comeback har svirret siden slutningen af juni, hvor det tyske landsholds på skuffende vis blev ekspederet ud af VM med et nederlag til Paraguay i 1/16-delsfinalerne. 

I første omgang blev den nu forhenværende landstræner Julian Nagelsmann fredet af DFB, men efter et par dage valgte han så alligevel at trække sig fra posten.

Siden tog dialogen mellem Klopp og DFB gradvist til, og nu er aftalen endegyldigt på plads med den højtrespekterede træner på plads.

Det er 59-årige Klopps første job som landstræner.

Ud over sine ni år i Liverpool har han stået i spidsen for Dortmund og Mainz samt arbejdet som ungdomstræner i Eintracht Frankfurt.

Mens trænerkarrieren har været på hold har Jürgen Klopp i de seneste år haft et job som global sportsdirektør for Red Bull-koncernen.

Nu vender han så tilbage til sidelinjen som landstræner for Tyskland.

Annonce

10 kommentarer

Se kommentarer
Annonce