2025-06-23 23:22:00

Skadet i over to år: Deulofeu kan ikke sætte deadlines

Gerard Deulofeu har ikke været i aktion siden sæsonen 2022/2023 og er ikke på kontrakt hos nogen klub, men kantspilleren holder hovedet højt. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Det er svært ikke at have ondt af Gerard Deulofeu. 

Da 2022 lakkede mod enden gik det helt galt for spanieren, der blev skadet, og det blev starten på et uventet mareridt. 

Dengang tørnede Deulofeu ud for Udinese og var angiveligt et varmt emne i flere Premier League-klubber samt Napoli, men sådan forholder tingene sig desværre ikke længere. 

Efter et kort comeback på grønsværen i starten af 2023 måtte kantspilleren igen på sidelinjen med et tilbagefald, som viste sig at være meget, meget slemt. 

Nu skriver vi juni 2025, og Gerard Deulofeu er stadig ikke blevet klar. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Serie A -Skadet i over to år: Deulofeu kan ikke sætte deadlines
Foto: Jennifer Lorenzini/Reuters/Ritzau Scanpix

- Jeg har ikke været i stand til at spille i mere end to og et halvt år på grund af en alvorlig knæskade, der blev kompliceret af en bruskinfektion, fortæller Deulofeu ifølge Leggo. 

- Jeg træner og gør mig klar til at komme tilbage, men jeg kan ikke sætte mig selv nogen deadlines. 

- Det, jeg har, er ikke en skade med en genoptræningstid på seks, syv eller otte måneder. Det er meget svært, fordi jeg nogle gange gør fremskridt, men der er også tilbagefald, og man ved aldrig, om jeg vil lykkes. Mere end en skade er det en reel begrænsning af evner. 

Deulofeu fik ophævet sin kontrakt med Udinese for et halvt års tid siden, og flere italienske medier beskrev efterfølgende forløbet som hårdt.

Foto: Scott Heppell/Reuters/Ritzau Scanpix

Udinese blev portrætteret som skurken, men sådan forholder det sig ikke, lyder det.

- Jeg vil gerne præcisere dette, for da vi forklarede, at klubben og jeg havde opsagt kontrakten, kunne det have virket som om, at jeg blev efterladt alene, men sådan var det ikke. 

- Jeg har muligheden for at træne på deres faciliteter, jeg taler ofte med Gino Pozzo (søn til Udinese-ejeren, red.), og jeg har en konstant dialog med lægerne. Jeg vil altid være taknemmelig for dem. 

Gerard Deulofeu er blevet 31 år gammel, og det tidligere Barcelona-talent kæmper altså fortsat for at få karrieren i sving på ny. 

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce