Det ukrainske landshold fik ikke gavn af Andriy Lunin ved den samling, der netop er overstået.
Målmanden, der på klubplan tørner ud for Real Madrid, var ikke udtaget, og det fik angiveligt flere medier til at spekulere på, om han mon selv havde meldt afbud.
Sådan ligger landet dog ikke, fortæller en ganske oprevet Lunin i forbindelse med sit seneste Instagram-opslag.
Her langer han ud efter journalister, som han hævder har tilsvinet hans navn og skrevet løgnagtige historier omkring hans fravær.
Du kan læse hele Andriy Lunins opslag herunder.
- Når jeg ser, at der på det seneste bliver spredt ikke bare urigtige, men helt opdigtede oplysninger om, at jeg skulle have nægtet at repræsentere det ukrainske landshold, kan jeg ikke forholde mig tavs – især ikke når man forsøger at tilsvine mit navn og stille min kærlighed og loyalitet over for landsholdet i tvivl.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Før I spreder nogen som helst information, kære journalister, så vær venlige at sikre jer, at den er sand.
- Har nogen af jer hørt mig sige, at jeg nægter at komme til landsholdet, eller har I hørt det fra cheftræneren?
- Svaret er nej, for det er på forhånd umuligt.
- Jeg kunne aldrig overhovedet tænke tanken om ikke at spille for Ukraines landshold, og jeg kunne slet ikke forestille mig at melde afbud.
- Landsholdet er enhver fodboldspillers drøm og mål, og for mig er det en ære at repræsentere vores lands farver.

Foto: Angelika Warmuth/Reuters/Ritzau Scanpix
- Der har været nok kampe, hvor jeg ikke spillede, men sad på bænken, og der var ingen problemer, så hvorfor skulle der være det nu, når vi alle udmærket forstår, at det er landsholdet, og at det vigtigste dér er holdet og resultatet?
- Alle vil gerne spille, og det er normalt, men det er træneren, der træffer beslutningerne, sådan som han mener er bedst for holdet, og vi som spillere skal være klar til at hjælpe.
- De artikler, der er blevet offentliggjort, er løgn.
- Den mangel på professionalisme, som journalister viser, når de laver sådanne publikationer eller udtalelser, er mangel på respekt over for mig både som professionel og som person.
- At bruge journalistik og informationsrummet til at vildlede fans og skabe konflikter mellem os mener jeg er forkert.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere
Ukraine
VM kval. UEFA



































