



Uruguay har ikke levet op til forventningerne ved denne VM-slutrunde.
De har mødt Saudi-Arabien og Kap Verde, hvilket på papiret skulle give seks point.
Det er dog kun blevet til to. Søndag aften spillede uruguayanerne 2-2 med Kap Verde, selvom sydamerikanerne væltede i chancer.
Cheftræner, Marcelo Bielsa, var noget så frustreret efter opgøret. De havde fortjent meget bedre, mener han.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi ved, at vi står med to uafgjorte kampe – to kampe, som vi kunne og burde have vundet.
- Der er ingen tvivl om, at vi fortjente at vinde kampen mod Saudi-Arabien, og det samme gælder kampen i dag. Vi burde have vundet den. Selv med de mål, vi lukkede ind, burde vi stadig have vundet, siger Marcelo Bielsa ifølge Reuters.
I sidste kamp i gruppespillet skal Uruguay op mod Spanien. De skal formentlig bruge en sejr for at gå videre.

Bo Svensson afviser FCK-opsigelse
Hattrick | Afsnit 14FC København tog en flot 2-0-sejr over FC Nordsjælland i Parken, hvor et banner omkring en Bo Svensson-opsigelse kom i fokus. Cheftræneren afviser dog, at det kan komme på tale.
Læs mere
VM
Uruguay



























