Fernando Muslera har spillet sin sidste landskamp for Uruguay.
Det skriver landets fodboldforbund på det sociale medie X.
Galatasaray-målmanden har spillet hele 133 landskampe for Uruguay, som han har deltaget i fire verdensmesterskaber med.
Det sydamerikanske land har flere gange gjort god figur ved VM, når Muslera har været mellem stængerne. Især i 2010 var de dobbelte verdensmestre tæt på noget stort, men måtte se sig besejret af Tyskland i bronzekampen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Musleras helt store triumf med landsholdet kom dog i 2011, hvor han fik fuld tid i Uruguays Copa America-triumf.
Den 37-årige keeper har ikke spillet en landskamp siden 2022, men nu er hans stop altså helt officielt. Ingen målmand har spillet flere landskampe for Uruguay end Muslera.
Fernando Muslera er stadig førstekeeper i Galatasaray, hvor han har været på kontrakt siden 2011.
🧤𝑈𝑛𝑎 𝑣𝑖𝑑𝑎 𝑒𝑛 𝑒𝑙 𝑎𝑟𝑐𝑜 𝑐𝑒𝑙𝑒𝑠𝑡𝑒Fernando Muslera comunicó su retiro de la Selección Uruguaya después de 133 partidos, cuatro Mundiales disputados y la obtención de la Copa América de 2011. La @AUFOficial te agradece por tanto. #ElEquipoQueNosUne pic.twitter.com/KkeG8jJHJd
— Selección Uruguaya (@Uruguay) April 25, 2024

Uruguay
































