2026-01-15 08:27:01

Medie: Jesper Sørensens profil udebliver fra træning

Tristan Blackmon er angiveligt utilfreds i Vancouver Whitecaps og er ikke dukket op til første træning forud for den nye sæson. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Der er kurrer på trådene mellem Vancouver Whitecaps og profilen Tristan Blackmon. 

Den 29-årige amerikaner, der i seneste sæson blev kåret til årets forsvarsspiller i MLS, er nemlig ikke mødt op til træningsopstarten hos Whitecaps. 

Det skriver blandt andet ESPN og The Athletic. 

Blackmons udeblivelse skyldes efter sigende kontraktstridigheder. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Major League Soccer -Medie: Jesper Sørensens profil udebliver fra træning
Foto: Simon Fearn/Reuters/Ritzau Scanpix

The Athletic skriver, at den 29-årige forsvarsspiller er utilfreds med den løn, som han får hos Whitecaps, der har danske Jesper Sørensen som træner.

Det skulle efter sigende have fået Inter Miami til at sende et bud afsted på Blackmon, men det blev afvist prompte af Whitecaps, og det skulle have ført til frustrationer hos forsvarsspilleren.

Whitecaps håber i stedet, at de kan forlænge aftalen med forsvarsspilleren, men der er ifølge ESPN ikke udsigter til, at Tristan Blackmon skulle have nogen interesse i det på nuværende tidspunkt. 

Blackmons aftale i Whitecaps løber til udgangen af 2027. 

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce