3. division -Drama i 3. div: Ni finaler venter for Vanløse
Foto: Vanløse IF
2022-04-22 14:03:00
Foto: Vanløse IF

Drama i 3. div: Ni finaler venter for Vanløse

Fire ud af seks hold i kvalifikationsspillet i 3. division rykker ned i Danmarksserien, og Rasmus Lytsen siger til bold.dk, at ni absurd vigtige kampe venter for Vanløse. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3. div - 24. runde

FT

VAN

0 - 0

KIF

Et brutalt kvalifikationsspil udspiller sig i 3. division, hvor der resterer ni runder. Young Boys FD, Vanløse, Karlslunde IF, Roskilde KFUM, Slagelse og Herlev kæmper om blot to pladser i 3. division til næste sæson. 

Dermed må hele fire hold tage billetten ned i Danmarksserien. 

I den øjeblikkelige stilling fører Young Boys FD kvalifikationsspillet med et point til Vanløse. Vanløse har et forspring på tre point til Karlslunde.

Der venter derfor nogle dramatiske opgør for de seks hold. 

Vanløse-spiller Rasmus Lytsen siger til bold.dk, at mandskabet skal ud i nogle spændende kampe. 

- Det er nogle absurde vigtige kampe, der venter. Vi har ni finaler tilbage i forhold til at overleve i 3. division, som er klart vores målsætning, så vi skal give os 110 procent på banen hver gang og hive så mange point som muligt, så vores målsætning kan blive en realitet, siger Rasmus Lytsen til bold.dk. 

Rasmus Lytsen scorede sit første mål i Vanløse-trøjen mod Slagelse siden skiftet fra Solrød i vinterpausen. 

Målet var en forløsning for ham, da han ikke har haft den nemmeste start. 

- Jeg var jo ude med et brækket kraveben, og jeg måtte så kæmpe mig langsomt tilbage for at komme i form igen, så det har været lidt en turbulent start, samtidig med, at jeg har skullet vænne mig til det højere niveau. Jeg synes, at jeg langsomt er kommet i gang med at spille op til mit bedste, og jeg kan mere end at følge med i 3. division. 

Hvor meget betyder det, at du har Jeppe Brun Svensson som træner, som du kender fra Solrød-tiden?

- Det har betydet rigtig meget, fordi jeg var ikke rigtig på udkig efter en ny klub, da jeg har spillet i Solrød rigtig længe, men da jeg hørte, at Jeppe (Jeppe Brun Svensson, red.) startede et nyt eventyr i Vanløse, så følte jeg, at det var supergodt for mig at prøve mig af på højere niveau. Så er det altid fedt at have en træner, som man kender ud og ind, og man har et forhold til på den måde. 

Angriberen er glad for at være i Vanløse, hvor han kan mærke, at det er mere seriøst og professionelt, end hvad han har været vant til fra Solrød, der huserer i Danmarksserien. 

22-årige Lytsen vil gerne se, hvor langt talentet rækker.

- Enhver drengs drøm er at blive professionel fodboldspiller på et eller andet tidspunkt i ens karriere, så det vil jeg da klart stile efter, men det er ikke noget, som jeg giver alt for, men det er det, som jeg rigtig gerne vil og se, hvor min fodboldkarriere kan bringe mig hen. 

Hvilke kvaliteter har du?

- Jeg er lidt en uortodoks angriber, og jeg er en lidt stor spiller, hvor jeg spiller som en falsk nier. Jeg agerer både offensiv midtbane og angriber, og så har jeg et godt blik for spillet og nogle gode dybdeløb i mig, og så sparker jeg også ret godt, siger Rasmus Lytsen til bold.dk.

Angriberen fortæller, at han var i FC Roskilde hen over sommeren 2021, men det passer ikke ind i planerne på daværende tidspunkt. 

Den første af ni finaler for Vanløse er mod Karlslunde fredag 22. april klokken 19 på Vanløse Stadion.

Artiklen fortsætter efter indholdet

3. div - 24. runde

FT

VAN

0 - 0

KIF

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce