2026-05-19 20:59:00

Vejle-boss om 'urealistisk forventning': Blev en sovepude

Vejle-sportsdirektør Mikkel Hemmersam gør i et interview med klubbens egne kanaler status over den forgangne sæson. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Vejle Boldklub sluttede sæsonen med 11 point op til den rigtige side af stregen. 

Den østjyske klub rykkede sikkert ned i Betinia Liga, og det har fået sportsdirektør Mikkel Hemmersam til at granske den netop overståede sæson. 

Hemmersam erkender i et interview med klubbens egne kanaler, at der var problemer med at få de mange nye tilgange i sommerens vindue i gang. 

- Der er ingen tvivl om, at vi har haft en skuffende sæson. Vi ville gerne sætte en ny retning, og når man skifter 15 mand ud med 15 andre, så skal der noget til. 

- Mange kom sent ind i transfervinduet og havde ikke spillet længe, så det tog lang tid at få dem op i gear. Vi kom således lidt hovedkulds i gang med sæsonen og stillede med et halvt U19-hold til den første træningskamp mod AGF, siger Hemmersam.

Det startede ellers så godt for Vejle. 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Vejle-boss om 'urealistisk forventning': Blev en sovepude
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Med Ivan Prelec tilbage ved roret spillede Vejle uafgjort i sæsonåbneren mod Randers, inden tredje runde bød på en 4-0-sejr over OB. 

Det fik ifølge Hemmersam mange til at 'overvurdere holdets styrke, og euforiske fans begyndte at tale om top-6'.

- Det var jo helt urealistisk, men blev måske lidt af en sovepude, og så faldt hammeren så meget desto hårdere, da resultaterne herefter udeblev. Derudover har vi vel haft otte-ti spillere ude med skader ved hver kamp, og sådan noget kan selv de største klubber i Danmark næppe håndtere.

- Men det er skuffende, at vi ikke har været mere konkurrencedygtige og ikke har været tættere på de øvrige hold undervejs. Det gør ondt. Samtidig har vi skullet bygge meget op, spillestil, træningskultur og -metodik, fysisk træning, mange nye mennesker, ligesom vi skulle opbygge en rekrutteringsafdeling, hvad vi aldrig har haft før. 

- Men det er alt sammen ikke nogen undskyldning for, at vi ikke har været kompetitive nok, for det har vi ikke. Vi slutter med 24 point og ti point bag Fredericia, og det er simpelthen ikke godt nok, understreger Hemmersam over for klubbens egne kanaler.

48-årige Mikkel Hemmersam har været sportsdirektør i Vejle siden februar 2025.

Podcast Cover

FCK og FCM jagter Beijmo

Hattrick | Afsnit 84

Felix Beijmo har været en af AGF’s helt store profiler i guldsæsonen, men spørgsmålet er nu, hvor den svenske back skal spille efter sommerferien.

Læs mere
-19:45

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce