2024-06-13 11:27:50

Zanetti overtager tøjlerne i Verona

Verona har fundet klubbens nye træner, da man netop har præsenteret Paolo Zanetti.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Paolo Zanetti er ny træner i Verona.

Serie A-klubben måtte for et par dage siden vinke farvel til Marco Baroni, da han smuttede til Lazio.

Blot to dage senere er afløseren dog fundet, og her er der altså tale om 41- årige Paolo Zanetti.

Italieneren et her blevet tildelt en kontrakt frem til næste sommer, men med option på yderligere ét år.

Zanetti har senest været ansat i Empoli, hvor han blev fyret tilbage i september.

Et lille år senere er han dog tilbage i den bedste italienske række, hvor han også har været med Venezia.

Han var nemlig manden bag klubbens oprykning tilbage i 2021, inden turen året efter atter gik mod Serie B.

I alt har han været cheftræner i 75 Serie A-kampe, mens han som aktiv spiller selv var på banen i 87 styks for klubber som Torino, Ascoli og Empoli.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce