2025-04-22 12:11:00

Poulsen fremhæver Beck: Spillede en topkamp

Jakob Poulsen var imponeret over Asker Beck, der fik en ny startplads for Viborg FF.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Viborg
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 27. runde

FT

VFF

1 - 1

LYN

17'
10
Serginho
Mål
75'
11
Frederik Gytkjær
Mål

Asker Beck skiftede fra Kolding til Viborg i seneste transfervindue.

Den 21-årige midtbanespiller har haft svært ved at få spilletid, men er nu startet inde i Viborgs to seneste kampe.

Og det tyder på, at Beck har grebet chancen. 

I hvert fald var Viborg-cheftræner Jakob Poulsen meget tilfreds med midtbanespilleren efter mandagens 1-1-kamp mod Lyngby.

- Heldigvis er jeg begunstiget af at have mange dygtige fodboldspillere og mange talentfulde spillere.

- Det så man også i kampen. En ung spiller som Asker Beck kom ind og spillede en topkamp, synes jeg, og jeg kan også nævne flere.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Poulsen fremhæver Beck: Spillede en topkamp
Foto: Ernst Van Norde/Ernstvannorde/Ritzau Scanpix

- Vi havde også en ældre mand (Jeppe Grønning, red.), der løb rundt derinde og var solid med anførerbindet om armen. Det var en god indsats fra mange, men vi manglede at krone det med et par mål mere, siger Jakob Poulsen.

Selv om Asker Beck imponerer, er det en smule tilfældigt, at det er nu, at midtbanespilleren får chancen.

- Han var måske en smule heldig, kan man sige, fordi Jakob Vester blev skadet. Vester var måske foran ham, men det er sådan, at det er nogle gange.

- Beck spillede en fornuftig kamp mod Vejle, og mod Lyngby viste han et rigtig højt niveau. Han har et godt drev med bolden, kommer virkelig rundt på banen, og så laver han nogle supergode dybdeløb.

- Han kom også frem til nogle indlæg og et par store chancer, fordi han også kommer ind i feltet. Det er en rigtig dynamisk 8'er, og dem er vi meget glade for i Viborg, siger Jakob Poulsen.

Asker Beck spillede 70 kampe for Kolding, inden han blev solgt til Viborg, som han nu har noteret sig syv kampe for.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 27. runde

FT

VFF

1 - 1

LYN

17'
10
Serginho
Mål
75'
11
Frederik Gytkjær
Mål
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce