
I søndagens tidlige kamp på Energi Viborg Arena var det et opgør med masser af tænding.
Vejle kunne med en sejr bevare forhåbningerne om at få endnu en sæson i 3F Superligaen, mens hjemmeholdet fra Viborg kunne gøre sig gældende i kampen om syvendepladsen.
Kampen endte dog med et nederlag til de grønblusede, som havde brug for en sejr eller et nederlag til Silkeborg IF for at gøre sig gældende til syvendepladsen.
Et ekstremt skuffende resultat for hjemmeholdet. Ondt blev værre, da spillerne fra Viborg kunne fiske mobilen op efter kampen og opdage et overraskende comeback fra Silkeborg, der resulterede i, at de grønne nu er cementerede på ottendepladsen.
- Det er enormt skuffende. Vi har troet på det, og vi har knoklet for det gennem rigtig, rigtig lang tid nu, fortæller Jakob Poulsen til Bold og den fremmødte presse.
Med en enkelt spillerunde tilbage i denne sæsons udgave af Superligaen har viborgenserne reelt set ikke meget at spille om, og det er de også bevidste om i Viborg-lejren.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi forsætter fuldstændig, som vi plejer. Vi har en kamp på lørdag i Silkeborg, og der skal vi slutte godt af, så der er intet ændret der, fortæller Jeppe Grønning.
Viborg står nu i den mærkværdige situation, at man nu skal have et vågent øje på pokalfinalen. Sæsonen er ikke definitivt slut, da en ottendeplads kan være adgangsgivende til en playoffkamp mod tredjepladsen fra Mesterskabsspillet, hvis Silkeborg går hen og vinder pokalen.
- Jeg ville hellere have, at vi kunne have afgjort det selv, men det er naturligvis det næstbedste, hvis vi kan få en hjælpende hånd fra Silkeborg, sagde Jacob Poulsen.
Playoffkampen var derfor det ultimative sæsonmål for viborgenserne, men det blev det ikke til i første omgang, og det ærgrer anfører Jeppe Grønning, at man nu står i den situation, at man skal håbe på, at Silkeborg redder Viborgs sæson.
- Jeg står også lidt og tænker, om man overhovedet har fortjent den playoffkamp, hvis man ikke selv kan klare den i første omgang, afslutter Jeppe Grønning.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Viborg FF
3F Superliga

































