2024-10-29 19:06:09

Viborg bygger topmoderne træningsanlæg

Viborg FF vil tage næste skridt som klub, og til at hjælpe med det investerer klubben i spritnye faciliteter, som ventes at stå klar i 2026.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - 4. runde

FT

NÆS

1 - 4

VFF

Der skal bygges et nyt og topmoderne træningsanlæg til Viborg FF.

Superliga-klubben meddeler tirsdag aften, at beslutningen om at investere i nye faciliteter endegyldigt er blevet truffet.

Der skal bygges på et bynært areal på 100.000 kvadratmeter, hvor en bygning på 2.500 kvadratmeter etableres, ligesom der anlægges fem forskellige baner – både almindelig græs, hybridgræs og kunstgræs.

Direktør Morten Jensen glæder sig over beslutningen.

- Det er med stolthed, at vi i dag kan offentliggøre, at beslutningen om at investere i nye faciliteter nu er truffet. Vi vil løfte Viborg FF til et nyt niveau, og det skal de nye faciliteter hjælpe os med at opnå.

- Vi står på et stærkt fundament og har i de seneste år foretaget flere investeringer i vores talentakademi og i administrationen for at løfte klubben, men vi må indse, at vores nuværende lokation ikke længere kan rumme vores ambitioner.

- Med investeringen i det nye, topmoderne træningsanlæg åbner der sig nye muligheder for os til at accelerere klubbens udvikling yderligere og tage store skridt ind i fremtiden.

- Faciliteter er et vigtigt konkurrenceparameter i fodboldens verden i forhold til at rekruttere og udvikle spillere, og samtidig giver de mange kvadratmeter os også flere muligheder for at udvikle yderligere i årene fremover, siger Morten Jensen.

Det hele ventes at stå klart i 2026, lyder det.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - 4. runde

FT

NÆS

1 - 4

VFF

Annonce

8 kommentarer

Se kommentarer
Annonce