35-årige Juan Mata skal videre igen.
I september skrev spanieren kontrakt med Vissel Kobe, men han fik blot ti minutters spilletid for klubben, som senere vandt det japanske mesterskab.
Mata fik et kort indhop mod Hiroshima i midten af september og har siden enten været på bænken eller ude af truppen.
- Jeg er virkelig glad for at have været en del af klubbens historiske øjeblik i forhold til at vinde ligaen for første gang. Jeg vil aldrig glemme de minder, vi har skabt, udtaler Mata til klubbens hjemmeside.
Indtil skiftet til Vissel Kobe var Mata i Galatasaray og før det Manchester United, Chelsea og Valencia.
Det er endnu uvist, hvad næste kapitel er.

Vissel Kobe
J. League




























