2025-06-23 16:56:23

Vitesse ansætter deres helt egen Rüdiger

Rüdiger Rehm er ny cheftræner for kaosklubben Vitesse. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Det har gennem en længere periode sejlet rundt for Vitesse. 

Klubben fra Arnhem mistede i slutningen af maj sin licens og endte på sidstepladsen i den næstbedste hollandske række efter en voldsom straf, der lød på samlet 39 fratrukne point. 

Søndag tittede et lille lys dog frem i mørket, da Vitesse præsenterede nye ejere, og nu er også en ny cheftræner på plads. 

Mandag melder klubben nemlig på sin hjemmeside, at Rüdiger Rehm bliver manden, der skal finde tilbage til takterne. 

- For mig føles dette skridt meget logisk, fortæller Rehm på Vitesses hjemmeside. 

- Jeg har talt meget med Thomas Letsch (tysk træner, der tidligere har været i Vitesse, red.) om klubben, byen og menneskene. Jeg genkender mig selv i den ambition, som klubben nu udstråler. 

- Jeg ser frem til at arbejde sammen med den unge, ambitiøse spillergruppe og med resten af folkene i klubben. På den måde håber jeg at kunne bidrage til Vitesses opblomstring skridt for skridt og sammen med alle, der har Vitesse i deres varme hjerter. 

46-årige Rüdiger Rehm kommer til Vitesse med masser af erfaring fra hjemlandet, Tyskland, hvor han har han stået i spidsen for blandt andre Bielefeld, Ingolstadt og Wehen Wiesbaden.

Rehm har underskrevet en aftale, der gælder til 2026, men klubben oplyser, at kontrakten indeholder en option på et ekstra år. 

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce