Romano Schmid har været en profil for Werder Bremen i flere sæsoner. Den teknisk stærke midtbanespiller skiftede til klubben i 2020 og har sidenhen spillet 192 kampe for klubben.
Nu er den østrigske landsholdsspiller dog på vej videre. Werder Bremen er således taget på træningslejr i Harsewinkel, og her er Schmid ikke med. Klubben bekræfter på sin hjemmeside, at han forhandler med en anden klub i disse dage.
Hvilken klub nævnes ikke, men ifølge flere medier er der tale om Serie A-klubben Frosinone.
26-årige Schmid, der havde 12 målinvolveringer i seneste Bundesliga-sæson, ser dermed ud til at bytte Tyskland ud med Italien.
Artiklen fortsætter efter billedet

Hvis handlen bliver en realitet, må danske Jens Stage derfor vinke farvel til en vigtig midtbanekollega i Werder Bremen. Romano Schmids kontrakt med Werder Bremen udløber i sommeren 2027, så Frosinone får næppe den 168 cm høje østriger gratis.
Romano Schmid var med Østrig til VM, hvor han fik spilletid i samtlige af landets kampe.

FCK kan tvinge pokalfinalen til Jylland
Hattrick | Afsnit 18Hvor skal pokalfinalen 2027 spilles? Det vides endnu ikke, men Bold kan fortælle, at der arbejdes på, at ingen af finalisterne må 'have hjemmebane'. Det kan tvinge kampen til det jyske.
Læs mere
Werder Bremen
Bundesliga



























