33-årige Jake Livermore er fortid i West Bromwich Albion til sommer.
Den erfarne midtbanespiller har nærmest været helt ude af Championship-holdet siden november, og til sommer er det slut efter et samarbejde, der har varet over seks år.
Det har Livermore selv bekræftet.
- Det har været en ære og et privilegie at repræsentere denne fantastiske klub, skriver Livermore blandt andet i et brev til klubbens fans ifølge BBC Sport.
Artiklen fortsætter efter billedet

Drømmen om oprykning til Premier League lever fortsat for West Bromwich, som lørdag slog Norwich. Læs mere om det her.
I den kamp fik Livermore et enkelt minuts spilletid, så han kunne sige farvel til hjemmepublikummet på The Hawthorns.
Hvis West Bromwich ikke kvalificerer sig til playoffs, så har de nemlig ikke flere hjemmekampe denne sæson.

West Bromwich
Championship































