Niclas Füllkrug skiftede i sommeren 2024 fra Borussia Dortmund til West Ham med store forventninger i den engelske klub.
Den 32-årige angriber har dog haft det svært i London, hvor opholdet har været præget af skader.
I 27 kampe for The Hammers er det blot blevet til tre mål for den tyske landsholdsspiller.
Det er ifølge tyskerens agent Thomas Wirth overraskende.
- Mange ville nok skrive under på, at Niclas er den klassiske boksspiller, stærk i hovedspillet, fysisk robust og god til at holde på bolden. Egentlig som skabt til Premier League, siger Wirth i podcasten Tomorrow Business Podcast, ifølge Bild.
Trods de fysiske forudsætninger har opholdet i England ikke levet op til forventningerne.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Set i bakspejlet må man sige, at transferen ikke har fungeret. Der er ingen grund til at pakke det ind, tilføjer agenten.
Wirth forventer derfor, at Füllkrug finder en ny klub i januar transfervinduet.
- Det skal naturligvis ske i samarbejde med klubben, men jeg tror, det kan give mening, at han skifter, lyder det fra agenten.
Niclas Füllkrug har kontrakt med West Ham til sommeren 2028.

Saver FCK: Hvor er respekten?
Hattrick | Afsnit 8I dagens Hattrick runder vi Danmarks gode muligheder for koefficient-høst, og hvilke klubber der venter de fire hold i Conference League.
Læs mere
West Ham
Premier League



























